Lånetilbud hos mange forhandlere er ulovligt
I Danmark er der en del reglementer der skal overholdes ved lånetilbud - mange forhandlere overholder dem ikke.
Hos flere bilforhandlere mangler der oplysning af adskillige gebyrer og omkostninger når de giver et lånetilbud, og det er i følge dansk ret ikke lovligt. Det viser en undersøgelse af Mybanker der har kigget markedet igennem. John Norden, der er direktør for Mybanker, fortæller;
"Vi har været igennem mere eller mindre hele markedet for nybilforhandlere og kan konstaterer, at stort set samtlige overtræder loven."
Det er blandt andet eksempler hvor der slet ikke er skiltet med vilkår for de lån der reklameres med, eller direkte censurering af omkostninger. Bl.a. blev der fundet lånetilbud hvor det samlede kreditbeløb var sat som "XXXXXX".
"Den mest gennemgående fejl er, at man undlader at vise, hvilke gebyrer kunden skal betale på lånet. Det svarer til, at du køber en flaske vin, som koster fra 30 kroner. Først da du modtager din udskrift, kan du se, at vinen egentlig koster 50 kroner" siger John Norden.
Lån hos bilforhandlerne har været stødt stigende i de seneste fem år, hvor villigheden til at udlåne fra bankernes side har været mangelfuld. Det er derfor vigtigt at være ekstra opmærksom når bilforhandlerne kommer med lånetilbud, for at man til fulde kan sammenligne de forskellige lån.