2010 var året for Fiat 500 - hvad nu?

5. marts 2013

I år 2010 var Fiat 500 den suveræne vinder af markedet for privatleasing. I år udløber størstedelen af disse leasingaftaler.

Da Fiat introducerede deres revolutionering af Fiat 500'eren, havde de vel nok kun kunnet drømme om hvordan salget gik af de små hyperbiler. De var first-movers på markedet for små minibiler, der kunne sættes sammen efter kundens ønsker, således hver enkelt kunne blive noget nær unik. Det, sammen med det økonomiske perspektiv - 500'eren blev den absolut billigste privatleasede bil, gjorde hurtigt bilen til en kommerciel succes.

Flere producenter står klar til at indfange disse kunder, men som Fiats danske pressechef siger:

"Ja, ja, men det bliver vi nu to om at bestemme. Vores leasingtilbud kører videre, selv om salgstallene ikke er så høje som tidligere. Da det gik bedst blev omkring halvdelen af alle Fiat 500 leaset ud, nu er det nok 20 procent."